Regler
Regler For MTB Vintercub Nordsjælland
Cuppen køres over 6 afdelinger, heraf vil 5 ud af 6 afdelinger være tællende.
I de individuelle klasser, alder, kvinder / mænd og ungdom piger / drenge.
Efter hver afdeling præsenteres nr. 1, nr.2 og nr.3 fra hver klasse på podiet til fotografering og klapsalver. Der vil ikke være præmier i forbindelse med podieceremonien ved de enkelte afdelinger – her er det æren ved at stå på podiet og billedet der tæller.
Ved cuppens afslutning efter 6. afdeling gøres point op samlet og hermed kåres en samlet sæson klasse første, anden og tredjeplads. I den forbindelse vil der ske en præmie overrækkelse samt podieceremoni.
Husk at der i forbindelse med afslutningen vil der være mad og drikke til alle, samt mulighed for bad.
Cuppen er for MTB cykler på 26”, 27,5″ eller 29” hjul. Det er ikke tilladt af stille op med EL-MTB’er eller cykel cross cykler.
Startnummer:
Der køres ikke med startnummer, da det er chippen, der identificerer Jer.
Det anbefales, at man i baglommen har sit sygesikringsbevis eller et stykke papir, der viser hvem man er – hermed har vi mulighed for at yde bedst mulig assistance i tilfælde af at noget går galt
Klasseinddeling:
Man konkurrerer indbyrdes i den aldersklasse man tilhører. I år følger vi DCU’s model – hvor det er ens fødselsår (årgang) i forhold til cup start dvs. 2024, der definerer hvilken aldersklasse man hører i.
MTB’er med henholdsvis 26”, 27.5” og 29” konkurrerer på lige fod.
Der skelnes ikke til om man kører på den ene eller anden type.
Ved mindre end 10 tilmeldte rykkes aldersklassen til nærmeste klasse med 10 eller flere tilmeldte.
f.eks. Herre / dame – 17 år under 10
tilmeldte , flyttes til herre/ dame 18 – 29 år, Herre/ dame 70 år og opefter
under 10 tilmeldte flyttes til herre / dame 60 – 69 år
Klasser og start:
1. Herre — 17 år
2. Herre 18 — 29 år
3. Herre 30 — 39 år
4. Herre 40 — 49 år
5. Herre 50 — 59 år
6. Herre 60 – 69 år
7. Herre 70 år og opefter
8. Kvinde — 17 år
9. Kvinde 18 — 29 år
10. Kvinde 30 — 39 år
11. Kvinde 40 — 49 år
12. Kvinde 50 — 59 år
13. Kvinde 60 – 69 år
14. Kvinde 70 år og opefter
Vi starter i fælles flok, samlet start, – vi henstiller til, at man stiller sig efter styrke og evner. De stærkeste/hurtigste skal stå i første geled.
Hermed undgår vi, at der dannes kø – husk det er aldrig sjovt at blive ”kørt ned” bagfra.
Desuden ligger vi startsted så vi får en lille kilometer inden vi rammer første bakke eller smalle passage – hermed opstår også en naturlig sortering.
Rute & Regler:
Ruterne vil være på rundstrækninger med en længde på 4-8 km afhængig af rutens
vanskelighed. Der køres på fast tid. Efter 80 min lukkes målstregen. Herefter
får ingen lov til at køre ud på en ny omgang. Den person, der har kørt flest
omgange på kortest mulig tid udråbes som dagens vinder.
Deltagelse er på eget
ansvar og risiko. Cykelhjelm påbudt.
Kommentar